Bæredygtig Begravelse

Bæredygtig Begravelse

Et stigende interessefelt.

I følge googles søgemaskine, er bæredygtig begravelse noget flere og flere interesserer sig for. Det betyder altså noget for os, hvilket miljøfodspor vores begravelse sætter på den jord, som vores børn og børnebørn skal leve videre af og på. Det er desværre svært, hvis ikke umuligt, at gøre op, hvilken begravelsesform, der er mest “bæredygtig”. I hvert fald er det ikke lykkedes mig, at tegne et tydeligt billede, der klart miljømæssigt fremhæver en begravelsesform frem for en anden.

Fornuftigt producerede kister

Man kan dog gøre sig nogle tanker, når man vælger producenter og produkter. Jeg får mine kister fra den sydfynske kistefabrik, Tommerup Heilskov. Det gør jeg bl.a. fordi de benytter certificeret træ fra svenske skove. Og fordi de for hver kiste jeg køber, planter et træ i danske skove gennem “Growing Trees  Network” . Desuden har de gennem en årrække arbejdet på at fjerne uforgængelige materialer fra deres kister. F.eks. er kisteforet baseret på papir fremfor polyester.

Letnedbrydelige urner

Alle de urner jeg har i mit udvalg, er også valgt ud fra bl.a. bæredygtighed ved at være let forgængelige. Bryder man sig imidlertid ikke om tanken om, at aske og urne hurtigt formulder, kan man med god samvittighed vælge en ler- eller keramikurne. Godt nok “forsvinder” den ikke på samme måde som de andre urner, men er til gengæld produceret i danmark af dansk ler og i rene naturmaterialer.

Svært regnestykke at gøre op

Når det er svært at sætte en facitlinje under den mest bæredygtige begravelse, er det dels fordi undersøgelserne, der skulle ligge til grund herfor, ikke er mange nok. Og dét hænger nok sammen med, at det er et meget kompliceret regnestykke , hvor de enkelte dele først er mulige at fastsætte endeligt efter flere år. Efter den 25 år lange fredningstid på kister at dømme, tager det omkring et kvart århundrede, før man kan have et egnet billede af, hvordan vores krop med sit fordærv indgår og bidrager til økosystemet og livets kredsløb. Det skal så holdes op mod det aftryk, det sætter på atmosfæren, at brænde krop og kiste. Og hvordan, og om, varmen fra  det enkelte krematorie indgår i fjernvarmedriften. Hvad kister angår, er regnestykket her også omfattet af  mange faktorer. Bl.a. bærdygtigheden af hurtigtvoksende træ som f.eks. bambus holdt op mod den CO2 belastning det koster, at fragte træet halvvejs omkring jorden.

Det går jo nok endda

Når alt kommer til alt, må vi altså et langt stykke hen ad vejen slå os til tåls med sund fornuft og mavefornemmelser. Min peronlige holdning er, at man KUN skal gøre sig den slags overvejelser af interesse og lyst. Hvordan vi end behandler vores kroppe, når vi ikke bruger dem mere, er de en del af et større kredsløb, som nok skal finde sted på behørig vis, om vi ofrer det mange tanker eller få.  Heldigvis er der mulighed for at sætte et bæredygtigt præg mange andre og lettere gennemskuelige steder i forbindelse med en begravelse. F.eks. i forhold til  transport, beværtning og blomster.