Mange af os får på et tidspunkt i livet brug for en bedemand eller -dame.
Mit bedste råd er i den forbindelse at bruge lidt tid og tanke på at finde lige præcis den bedemand eller -dame, som passer til jeres familie.
Ring +45 30500040
Det skal føles godt.
- Og "godt nok" er ikke godt nok.
Vid nemlig, at det er bedemanden, du overlader det menneske til, som du lige har mistet. Bedemanden, som kører afsted med den, som du endnu ikke har lært at undvære. Når Jeg får lov at hjælpe en familie, er jeg derfor ydmyg og taknemmelig og vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til den tillid, der bliver vist mig.
Det allervigtigste, og min største kunst som bededame, er at skabe begravelser, som på smukkeste vis afspejler det menneske og det liv, som er levet, men nu er slut. At skabe en dag til ære for det som har været, som er og som skal komme. En dag som I med glæde vil bære med jer og se tilbage på med fred i sindet, fordi alt blev, som I havde ønsket - og endda gerne mere til.
Jeg vil som bededame være:
- Et helt almindeligt menneske - ligesom dig og den, du lige har mistet.
- Inddragende. Det er jer, der skal sige farvel, så det er jeres hænder og tanker, der skal forme begravelsen -med min hjælp og vejledning.
- Nærværende og i stand til at skabe den relation, der gør, at I trygt tør overlade, den I har mistet til mig, når I er klar.
- Et menneske, som favner og forstår sørgende i alle aldre og af alle slags.
"Som bededame tager jeg mig naturligvis også af alt det praktiske, så I får fred til at være sammen i sorgen og minderne. Tiden er nu!"
Anmeldelser fra vores familier
Christina har været absolut fantastisk i forbindelse med vores mors pludselige dødsfald. I en svær og underlig tid var Christina præcis den bededame, min søster og jeg havde brug for, så vi kunne sende vores mor godt videre. Christina reagerede lynhurtigt på mit opkald, og til vores første samtale, mærkede hun præcis vores behov ifbm. bisættelsen. Hun var med os hele vejen og guidede os med præcis den kombination af kompetence, ordentlighed og varme, som vi havde brug for! Jeg kunne ikke forestille mig en bedre, mere personlig afsked eller en mere rigtig sidste rejse end den Christina kunne tilbyde os og vores mor. Tak til Silkeborgs Bededame, Christina for at formå at være den helt rigtige for os!
Vi kunne ikke ønske os en bedre behandling. Christina er empatisk, effektiv og ikke mindst fleksibel. Alt det man har brug for når man står i en stor sorg og mange praktiske ting skal klares. De bedste anbefalinger her fra.
Det er specielt, at give stjerner, og bedømme, når noget er så personligt som en bisættelse eller begravelse. Men når man netop står i situationen og bare oplever der lyttes, gives tid, og spørges ind fra "Silkeborg bededame". Der er styr på alt og det er man glad for når man aldrig har stået i situationen før. Ro, ekspertise og personlighed. Så kunne vi tænke på vores far og ikke alle de praktiske ting. Så fin en dag og smuk afsked. Kh Jens og Fie
Vi har i forbindelse med min fars død brugt Silkeborg bededamen og kan kun give de varmeste anbefalinger. Christina var hjertevarm og nede på jorden. God til at tale med både børn og voksne, svare på spørgsmål i børnehøjde og samtidig være professionel omkring alle de praktiske foranstaltninger, som er omkring en begravelse. Så de allervarmeste anbefalinger fra vores familie, Lasse Harring Andersen
Vi har i den grad været tilfredse med valget af Christina Johnsen, da min mor fornylig skulle bisættes. Kompetent, lyttende til vore ønsker, professionel og empatisk. Jeg kan kun anbefale Silkeborg Bededame.

