Samtale med bedemanden
Vi taler sammen og planlægger sammen
En samtale med mig som bedemand foregår oftest sådan, at jeg kommer til jer. Hvis den, I har mistet, er
død i hjemmet, giver det nemlig mulighed for at “møde” den vi samles om. Jeg oplever ofte, at samtalen
også kommer til at handle om andre ting end kun praktisk planlægning. For at kunne hjælpe jer bedst
muligt, og for at skabe den dag, som passer lige præcis til jeres familie og afdøde, vægter jeg højt at få en fornemmelse af hvad for et liv, der nu er slut og hvad for en familie, der skal sige sit sidste farvel. Den indsigt kan man ikke nå på et kvarter, og det er ikke ualmindeligt, at samtalen varer halvanden time.
Med afsæt i de ønsker familien har, eller sammen med mig finder frem til, skal der primært tages
beslutninger om følgende:
- Valg af kiste og evt. urne
- Valg af blomster
- Tid og sted for begravelsen, bisættelsen eller anden handling.
- Sammenkomst efter højtidelighed.
- Annoncering i avis og/eller på afdøde.dk
- Gravsted og evt. gravsten.
- Udsyngning
- Fuldmagt underskrives for at bedemanden kan indberette dødsfaldet og anmode og enten begravelse eller bisættelse