Begravelse i Silkeborg
Vi går til "begravelse"
Begravelse i Silkeborg...men, hvad er det egentlig helt præcist ordet "begravelse" betyder? Det er ret klart, at ordets oprindelige betydning har været at "grave nogen ned". Men sådan bruger vi det ikke længere... i hvert fald ikke udelukkende. Vi bruger nemlig ordet begravelse, hver gang "vi skal til begravelse" -Uanset om det er en ceremoni efterfulgt af jordpåkastelse eller kremering. Og medmindre asken skal spredes over åbent vand, ender det jo i begge tilfælde ret beset også med noget, som kræver en grav.
Begravelse i Silkeborg
Kirkeligt er landet inddelt i Provstier, som igen er inddelt i pastorater og sogne. I silkeborg Provsti er der 15 pastorater og 25 sogne. Et pastorat er det område en præst (eller flere) dækker, så idet flere sogne gennem tiderne er blevet lagt sammen, er der altså færre pastorater end sogne. Når man bliver begravet eller bisat fra en af kirkerne i Silkeborg Provsti, er kirkegården oftest lige uden for døren. Er man derimod tilknyttet Silkeborg eller Mariehøj Kirke, kan man ikke bære kisten direkte fra kirken til graven. Her har man brug for at få kisten kørt til kirkegården. Begge kirker er tilknyttet kirkegården på Vestergade.
Den Sidste Rejse!
Ofte sker denne sidste tur i en rustvogn. Men fra de fleste kirker i Silkeborg, er afstanden ikke større, end man godt må og kan drømme lidt om andre og mere personlige måder at fragte sin kiste til begravelsen på... I københavn kører en bededame rundt på sin rustvognscykel, i Silkeborg er det sket, at kisten er blev kørt på trailer bag en kær gamme traktor til begravelsen. Man kunne måske også forestille sig en sidste spadseretur gennem Vestergade, hvor kisten bliver trukket eller skubbet på en vogn af familie og venner? Som det jo er med den død, er den så "endelig" som intet andet på denne jord. Bl.a. derfor kan vi godt tillade os at sprænge rammerne lidt for "plejer". Jeg synes på ingen måde, at nye og anderledes tanker i forbindelse med en begravelse er upassende eller grænseoverskriden. For naturligvis skal alt ske i til kærlighed og respekt for afdøde og de mennesker, som begravelsen involverer.
Hvad koster en begravelse i Silkeborg?
Man er omkring flere instanser, når man planlægger en begravelse, og alle skal have løn for deres arbejde og dækket deres udgifter. Her på siden kan man læse om mine priser, men udover regningen til bedemanden, (som oftets også dækker over udlæg til til f.eks. blomster, annoncering, gravsten, sammenkomst og kremering), er der udgifter til kirkegården i forbindelse med selve jordfæstelsen. Ved en begravelse har man ikke udgiften til urne eller kremering, men til gengæld er en kiste til begravelse lidt dyrere og etableringen af grav og gravsted ligeså.
Kirkegården koster også lidt
Det kræver forståeligt nok flere "mandetimer" at grave en grav til en kiste, end til en urne. Og det kræver et større gravsted. Ved en begravelse i Silkeborg er det gratis at erhverve et gravsted, hvis du er medlem af folkekirken. Men vælger du, at få graven passet, eller har du valgt et område på kirkegården, hvor pasning er obligatorisk, skal man være forberedt på en årlig løbende udgift i 20- 25 år. (10 år for et urnegravsted). Det koster ca. 4500kr. at få graven gravet og tildækket igen. Og mellem 800-1200 kr. årligt i pasning alt efter, om der er tale om et dobbelt- eller enkeltgravsted. For at høre om priser og muligheder på de forskellige kirkegårde kan man enten henvende sig til mig, så vil jeg gerne forhøre mig, men den kyndigste hjælp får man hos graverne på de enkelte kirkegårde.