Bisættelse Silkeborg
Bisættelse eller Begravelse?
Bisættelse og Begravelse er to ord, som for mange flyder lidt sammen. Og de dækker da også over begivenheder, som ligner hinanden. Men der er forskel! Med en Bisættelse menes den ceremoni, kirkelig eller borgerlig, som finder sted før kisten køres til krematoriet. -Eller til gravkapellet, hvis man er blandt de få, som har sådan et til rådighed).
Hvorfor hedder det bisættelse?
At sætte nogen bi betyder egentligt at sætte nogen "ved siden af". Begrebet stammer formentlig fra efter reformationen. Her overgik man fra at begravelsen skulle finde sted inden 3 dage til, at det kunne vare uger og måneder før festlighederne var ovre. I den lange tid var man dog nød til "at sætte afdøde bi". Det gik ikke rigtig gik an ,at have en afdød stående i stuen i mange uger.
Sådan foregår en bisættelse i Silkeborg
En bisættelse i kirken ligner meget en almindelig kirkelig begravelse. Dog er der den forskel, at jordpåkastelsen finder sted inde i kirken efter prædiken. Der er simpelthen sat jord og en lille fin skovl frem ved siden af kisten, som præsten bruger mens han siger de ord, som ellers siges ved graven. "Af jord er du kommet, til jord..." . Efter sidste salme bæres kisten oftest ud af kirken. Ved en bisættelse dog ikke til graven, men til rustvognen, som holder lige uden for kirken. Her står bedemanden klar til at køre kisten til krematoriet. Det er ikke ualmindeligt, at de nærmeste lægger en sidste rose på kisten inden den kører væk. Som alternativ til den rose, man ved et begravelse havde kastet i graven. Ved en bisættelse er der også mulighed for, at lade kisten stå i kirken, for så at lade bedemanden køre kisten væk i stilhed efterfølgende.
Bisættelse Silkeborg
Med Bisættelse i Silkeborg har man en unik mulighed, for at sætte et særligt personligt præg på afdødes sidste "tur". Alleroftest foregår den sidste tur i en rustvogn. Og der er også noget trygt og godt ved, at noget ER givet på forhånd, og at ikke alt kræver stillingtagen. Men der kan være situationer, hvor behovet og engagementet fordrer noget andet. Det er efterhånden almindelig kendt, at man kan blive kørt på en særlig rustvognscykel, en motorcykel med sidevogn, en veteranrustvogn af et bestemt mærke. Men der er, heller ikke her, anden grænse for opfindsomheden end, at det naturligivs skal foregår ordentligt og i respekt for både afdøde og omverdenen. Jeg kender f.eks. til Alfred, som fra Mariehøj Kirke fik sin sidste tur med sin gamle røde traktor, som han tidligere havde kørt landet rundt, med sin campingvogn på slæb. Jeg vil gøre mit bedste for at sådanne ønsker kan blive til virkelighed.
