Priseksempler

Priseksempler

Begravelser er generelt ikke billige. Men "under overfladen" er der for bedemanden også rigtig mange opgaver og koordinering i tiden op til og efter bisættelsen eller begravelsen. For at undgå, at det hele går op i minutiøse prisudregninger, er det sådan hos mig, at nogle får lidt mere, og andre lidt mindre for pengene. Men jeg kan love, at ingen bliver snydt.

Desværre kan det være svært at gennemskue priserne, hvis man leder efter "den billigste" ordning.  Jeg gør, med mine listepriser og priseksempler, hvad jeg kan for at gøre det så nemt og overskueligt som muligt. Derfor er min pris f.eks. ikke 995kr, men 1000kr. Dels synes jeg det er nemmere at regne med. Dels synes jeg det giver et mere reelt og overskueligt billede af den endelige pris.

Du skal passe på med at tro, at du nemt kan sammenligne den ene bedemand med den anden på deres priser. Der er f.eks.  forskel på, hvad honoraret indebærer og om der tillægges gebyr for trapper, udbæring på båre, hygiejne/miljø, aften-/weekend, og om der i prisen indgår udlæg til blomster, kremering, gravsten, annoncering og mindesammenkomst. Om  kørslen er sat urealistisk lavt, og derfor medfører mange ekstra kørte km. Om der er “skjulte” udgifter i form af ydelser, man i praksis ikke har lyst til at undvære som f.eks. at bringe blomster tilbage på graven efter kisten er kørt til kremering.

Du kan finde alle mine priser her på hjemmesiden, ligesom jeg også har lavet et par priseksempler, du kan lade dig vejlede af. Mit mål er ikke at være billigst, men heller ikke tage mig betalt for mere end de ydelser I får. Mit mål er at være bedst… for jer.

Jeg får i nogle tilfælde provision fra leverandøren, men prisen for jer vil altid være den samme.

Bisættelse fra kapel eller uden ceremoni

Den I har mistet er død i eget hjem i Silkeborg. Bisættelsen finder sted i Silkeborg Vestre Kapel, og kisten bliver stående efter ceremonien. Urnen nedsættes på Vestre Kirkegård.
Honorar: 4500 kr

Jeg  kommer med kisten, og sammen lægger vi afdøde her i. Jeg hjælper måske med en lille mindestund.
1700 kr

Rustvognskørsel fra hjem til kapel eller krematorium
1200 kr

Urne
850 kr

Kiste med hørpolstring
6500 kr

Offentlig begravelseshjælp
(født før 1/4 1957)
-1050 kr

Samlede udgifter til bedemanden
13.700kr

Bisættelse

Den I har mistet er død i eget hjem i Silkeborg. Bisættelsen finder sted fra en kirke i Silkeborg, som ikke selv har kapel med køl.
Honorar: 4500 kr

Jeg  kommer med kisten, og sammen lægger vi afdøde her i. Jeg hjælper måske med en lille mindestund.
1700 kr

Rustvognskørsel fra hjemmet til kapellet på Vestre Kirkegård
1200 kr

Øvrige 2 rustvognskørsler
2400 kr

Urnekørsel op til 5 km.
350 kr

Urne
850 kr

Kiste med hørpolstring
6500 kr

Offentlig begravelseshjælp
(født før 1/4 1957)
-1050 kr

Samlede udgifter til bedemanden
16.450 kr

Jordbegravelse

Den I har mistet er død i hjemmet, og skal hentes her. Begraves fra lokal kirke med eget kapel m/køl
Honorar: 4500 kr

Jeg kommer med kisten og  sammen lægger vi afdøde heri. Jeg hjælper måske med en lille mindestund.
1700 kr

Rustvognskørsel fra hjemmet til Kirkens kapel
1200 kr

Begravelseskiste med hørpolstring
7500 kr

Offentlig begravelseshjælp
(født før 1/4 1957)
-1050 kr

Samlede udgifter til bedemanden
13.850 kr