Bedemandens arbejde
Hvad hjælper bedemanden med?
Bedemanden tager sig af mange af de praktiske opgaver i forbindelse med en begravelse, som
iklædning, kisteilægning, transport af afdøde, indberetning af dødsfald til kirkeministeriet, aftale med
krematoriet, håndtering af urnen osv. Desuden tager han sig ofte af henvendelsen til præst, kirke,
blomsterhandler, stenhugger og beværtning alt efter ønske fra jer. En god bedemand tager ansvaret for,
at intet bliver glemt eller overladt til tilfældighederne, og sørger samtidig for, at det er jeres ønsker, som
træder frem og at I bliver inddraget i det omfang I har behov og lyst til det.