Den rigtige bedemand
Hvilken bedemand skal jeg vælge?
Det er der ikke noget entydigt svar på, men jeg synes det vigtigste er, at gå efter er sin
mavefornemmelse. Det er langt fra ligegyldigt, om man bryder sig om det menneske, som skal tage sig af den I netop har mistet.
En rettesnor kunne være at spørge sig selv, om afdøde ville have kunne lide sin bedemand i livet? -Havde
brudt sig om hjælp til noget så personligt som at blive klædt på og lagt til ro.
SKAL man bruge en bedemand?
Nej, det SKAL man ikke. Der er principielt ikke nogen opgaver, som du ikke selv kan varetage, sålænge alt går sømmeligt og ordentligt til. Men det er en meget stor mundfuld at stå for alting selv, så jeg vil ikke
anbefale helt at undvære en bedemand. Men ønsker I i meget høj grad selv at stå for hovedparten af
opgaverne, aftaler vi blot hvem, der gør hvad.